• Hjem
  • PowerNews
  • Landsorganisationen Powerjobsøgerne søger eventkoordinator til frivilligt arbejde

01 juni 2018

Landsorganisationen Powerjobsøgerne søger eventkoordinator til frivilligt arbejde

Oprettet i PowerNews

Landsorganisationen Powerjobsøgerne søger eventkoordinator til frivilligt arbejde

Vil du være med til at skabe spændende events for jobsøgere og virksomheder, så kan det være, at denne stilling er noget for dig.

Landsorganisationen Powerjobsøgerne er kendt for jobsøgningsnetværk og store inspirerende netværksarrangementer, som Fest For Fyrede og Powerspace for virksomheder.

Til disse arrangementer kommer der mellem 500 – 2000 deltagere, vi har altid kendte og professionelle oplægsholdere på, som sponsorerer deres tid og viden til os og ca. 80 frivillige som hjælper før og på selve eventdagene. Alle arbejder gratis på dagene, lokalerne er sponsorerede og andre sponsorer bl.a. Jobindex A/S hjælper os med at gøre det muligt.

Det er et stort koordineringsarbejde, som frivillige og sekretariatet samarbejder om. Vores næste store Powerspace arrangement, er en medarbejderudviklingsdag i Cirkusrevyen på bakken den 20. august, og vi er allerede godt i gang med arbejdet.

Har du lyst til at være en del af vores team, så har vi brug for en koordinator nogle timer om ugen, som vil få et tæt samarbejde med vores stifter Malene Gregaard Wilsly. Du skal kunne – eller have lyst til at lære følgende:

-          Opslag på vores Powerspace hjemmeside – se tidligere arrangement https://www.powerjobsogerne.dk/powerspace

-          Kontakt til oplægsholderne

-          Koordinering af opgaver og arbejdsfordeling

-          Markedsføre vores events bl.a. på de sociale medier

-          Tilmeldinger og kommunikation med tilmeldte

Du vil blive instrueret i ovenstående opgaver af sekretariatet og andre frivillige.

Er du jobsøger, skal du tale med dit jobcenter eller A-kasse om, hvor mange timer du må arbejde frivilligt. Du kan komme det på dit CV, og bruge os som referencer, hvis vi får et godt samarbejde. Du vil blive en del af et stort netværk, og få hjælp til din jobsøgning, hvis du har brug for det.

Vi har brug for dig hurtigst muligt! Send os en mail eller video med nogle få ord om, hvorfor du vil brænde for at være frivillig event koordinator på Kontakt@pwjs.dk du er også velkommen til at ringe til Malene på 23408118.

Powerjobsøgernes Landsorganisation er registreret og godkendt som social økonomisk virksomhed. Vi har succes med at få folk i job, og holde sig jobparate, ved at lave fællesskaber, hvor jobsøgere får inspiration og mulighed for at bruge deres kompetencer i ledighedsperioden. Det skaber #jobsøgningsglæde og glade jobsøgere for nemmere job. Læs mere om os her: www.powerjobsøgerne.dk

Kontakt os hvis du vil vide mere om Powerjobsøgerne

Fill out my online form.