24 April 2015

Velkommen til Powerjobsøgernes nye hjemmeside!

Skrevet af Charlotte Basie, Oprettet i PowerNews

Med en ny, landsdækkende hjemmeside samler vi informationer fra alle afdelingerne et sted, så det bliver lettere at finde rundt i Powerjobsøgernes univers. Arbejdet er i fuld gang, men allerede nu inviterer vi gæster inden for på siden.

Velkommen til Powerjobsøgernes nye hjemmeside!

Powerjobsøgerne er glade for at byde velkommen til vores dugfriske, landsdækkende hjemmeside, der snart samler alle lokalafdelingernes sider under sig. Det er et stort arbejde, der ikke er helt færdigt, men nu er vi nået så langt, at vi kan åbne siden og lukke trafikken til Powerjobsøgerne indenfor.

Overblik og rød tråd

Siden Powerjobsøgerne blev stiftet i 2010, er der sket rigtig meget. Afdelinger er skudt op rundt omkring, og det er fantastisk at se, hvor stor interessen fortsat er, for at få netværket ud i landet til de jobsøgende. En af de opgaver, som Powerjobsøgernes nye landsorganisation skal løfte, er at skabe et overblik over den kommunikation, der udgår fra de respektive afdelinger. Det skal den nye hjemmeside hjælpe med til at sætte i system.

”Jeg glæder mig over, at vi har fået et værktøj, der gør det nemmere at navigere imellem afdelingerne og få overblik over deres tilbud,” siger sekretariatschef Malene Gregaard Wilsly.

”Vi skal være sikre på, at budskaber og faktuel information er samstemmende, uanset hvor i netværket de kommer fra. Det skal gælde både internt, så vores medlemmer får den bedste service, vi kan give dem, og eksternet, så ingen interessenter har grund til at være i tvivl om, hvem Powerjobsøgerne er,” tilføjer hun.

Tid til at snuse

Tilbage er kun at ønske brugerne af den nye hjemmeside god opdagelsesrejse – og så beder vi jer pænt om at udvise lidt tålmodighed, indtil vi har fået samlet alle oplysninger.

Spørgsmål kan altid rettes til sekretariatet på telefonnummer: 23 40 81 18, eller på mailadressen: kontakt@powerjobsogerne.nu.

  • Skrevet af: Charlotte Basie